elka kollektioner
Under ELKA-navnet har vi udviklet en række kollektioner, der indeholder de forskellige brands.
I menuen herunder, kan du læse om kollektionerne og deres brands og følge linket til produktoversigten for hver kollektion.
Ønsker du at downloade billeder, logoer, packshots osv. så brug kunde log-in øverst. Dette kan tildeles ved at kontakte elka på info@elkarainwear.dk eller på telefon +45 97142422. Press kit kan downloades her.
working xtreme
Working Xtreme er en serie af tekniske produkter af høj kvalitet, i en klassisk og tidløs pasform designet til professionelle. Med det store produktsortiment er det altid muligt at finde tøj som kan holde dig varm, og samtidig beskytte dig mod stærk vind og vedvarende regn. Det vandtætte arbejdstøj er i et skandinavisk design, funktionelt og slidstærkt og kan sammenlignes med almindeligt arbejdstøj, som kan bruges dagen lang. Denne produkt kategori indeholder også:
ELKA Denim; en ny udvikling på det klassiske denim-arbejdstøj. Vores vandtætte kollektion af denim arbejdstøj er designet og udviklet med respekt for den traditionelle vintage følelse.
ELKA RIPSTOP; Igennem produktindsigt, nye designs, produkttest og genudvikling af vores produkter, har vi introduceret Ripstop-produkterne, med overlegen slidstyrke for at give en stærk og pålidelig beskyttelse til hele din arbejdsdag.
ELKA STRETCH; Stretch Kollektionen med mekanisk stræk indeholder produkter i et moderne design med segmenteret reflekterende bånd. Et must have indenfor arbejdstøj.
visible xtreme
Vores EN ISO 20471-certificerede Visible Xtreme produkter er en serie af teknisk arbejdstøj af høj kvalitet, udformet til de professionelle erhverv. Produkterne sikrer høj synlighed og lever op til de nyeste europæiske sikkerhedsstandarder og med det brede sortiment er det altid muligt at beskytte dig mod stærk vind, vedvarende regn samt kulde. Det vandtætte arbejdstøj er i et skandinavisk design, funktionelt og slidstærkt og kan sammenlignes med almindeligt arbejdstøj, som kan bruges dagen lang.
Denne produkt kategori indeholder også ELKA STRETCH produkter
dry zone
Dry Zone er resultatet af mange års erfaring og produktudvikling inden for PU-produkter og dækker en velassorteret samling af holdbare, lette og fleksible PU/ polyester-produkter, der spænder fra et standard basissæt over til produkter med høj synlighed med multifunktionelle lommer og en række ekstra funktioner. Produkterne har høj strækbarhed, som optimerer komfort og bevægelsesfrihed. Denne produkt kategori indeholder også:
Dry Zone D-LUX; Lavet med udgangspunkt i vores standard Dry Zone serie, produceret i det fleksible og slidstærke PU/ Polyester materiale, der optimerer bevægelsesfriheden og kombinerer høj rivstyrke med naturlig smidighed. Vi har tilføjet reflekser, så synligheden i årets mørke måneder forbedres, tilføjet ekstra længde og mange ekstra detaljer og løsninger.
Dry Zone Visible; Den certificerede serie af EN ISO 20471 produkter, fremstillet i det samme fleksible, slidstærke PU/Polyester materiale, så synligheden og sikkerheden er i top. Findes både i en standard og D-LUX version
securetech multinorm
I tråd med stigende krav fra de industrielle markeder, har ELKA udviklet en serie af højkvalitets- og certificeret arbejdsregntøj for optimal sikkerhed på de mest udsatte arbejdsområder. Produkterne fås i det fleksible og holdbare PU/ polyester materiale, der kombinerer en høj rivstyrke med en naturlig elasticitet og komfort. SecureTech Multinorm kollektionen inkluderer også produkter fremstillet i Oxford polyester, som er 100% vind-, vandtæt og åndbart. Produkterne lever op til en række EN-standarder, som alle stiller høje krav til sikkerhedsbeklædningens design og ydeevne. Alle ELKA produkter er certificeret på EU-godkendte test-institutter.
elka elements
ELKA ELEMENTS er en serie af kvalitetsprodukter fremstillet til profil og fritid. Produkterne er i et skandinavisk design, der kombinerer komforten i hverdagstøj med den praktik og alsidighed, som findes i professionelt arbejdstøj. Det er lavet i en moderne pasform og et design som også kan bruges udenfor arbejdspladsen. I det brede ELKA ELEMENTS sortiment er det altid muligt at finde arbejdstøj som kan holde dig varm, samt beskytte dig mod stærk vind og vedvarende regn.
Denne produkt kategori indeholder også:
ELKA Outdoor; Serien der kan bruges til både arbejde og fritid.
EDGE; er produktserien, der gør sig godt både på arbejdspladsen og i fritiden. Fokus er funktionelt design i en stærk kvalitet, der kan tilfredsstille den kræsne forbruger.
made in europe
Siden 1958 har det været i vores DNA at påtage os udfordringen at yde beskyttelse mod naturens ekstremer, og vi gør dette til en række specifikke industrier, såsom industrielt fiskeri og vådrumsrengøring. Made in Europe kollektionen indeholder en bred vifte af produkter, alle med det fælles træk, at de er produceret på vores fabrik i Litauen. Vi er eksperter i håndlavet PU og PVC højfrekvenssvejset arbejdstøj af højeste kvalitet.
Denne produkt kategori indeholder også ELKA PU, ELKA PVC og ELKA Termo.
industrielt fiskeri
Siden ELKA’s begyndelse i 1958 har et af vores fokus været at iklæde og beskytte fiskerne i de danske fiskeflåder med olietøj, som kan holde dem tørre på havet under svære vejrforhold. Vi er stolte af at sige, at vi altid lever op til de strenge krav og høje forventninger. Denne produkt kategori indeholder:
Fishing Xtreme; Frem for alt er Fishing Xtreme serien den, der har gjort ELKA til et udbredt navn over hele verden indenfor industrielt fiskeri. Den bløde og fleksible PVC kvalitet, som naturligvis er kulde- og oliebestandig, lever således op til alle de krav, der forventes til solidt fisketøj.
ELKA UNLIMITED; Når kun det bedste er godt nok. Unlimited er produceret i den samme bløde og fleksible PVC kvalitet som Fishing Xtreme. Produkterne er tilføjet stærke refleksbåd og forstærkede på de mest udsatte steder, så de holder under selv de mest barske forhold.
Fishing Shield; Den seneste udvikling inden for vores fisketøj. Et to-lags produkt med hårdfør cordura på ydersiden for maksimal slidstyrke og et indvendigt lag af svejset, strækbart PU/nylon for at garantere 100% vandtæthed, mens man arbejder til havs.
Nordic Fishing; har fokus er på bevægelsesfriheden, sammenlignet med den traditionelle tunge PVC. Arbejde i denne branche kræver undertiden hårdført og holdbart tøj, som på samme tid er fleksibelt og strækbart.
ELKA Waders; Waders og skridtstøvler har i mange år haft en central placering i ELKA’s produkt sortiment og opfylder kravene til sports- og havfiskeri. Vores europæiske fremstilling i den bløde og solide 600g. PVC/Polyester sikrer komfort og en lang holdbarhed.
elka cleaning
ELKA’s sortiment af PU produkter og tilbehør er bedst kendt for sin høje kvalitet og metervarens strækbarhed, hvilket sikrer høj bevægelighed og effektivitet under arbejdet – faktorer, der er afgørende for arbejdets udførsel og komforten for brugeren. PU-metervaren, der anvendes til fødevareindustrien, er antibakteriel for at forhindre opbygning af bakterier i stoffet. Disse beklædningsgenstande er specielt designet og bygget til arbejde i våde miljøer. Dette gælder f.eks. til fødevareindustrien, rengøring af produktionsanlæg, hav- og dambrug og produktion ombord på skibet. Mærket Glas & Gaffel viser, at der er tale om vandtæt beklædning, som er godkendt til brug ved arbejdsopgaver i fødevareindustrien.
Vi gennemgår løbende kontrol fra Fødevarestyrelsen på vores Glas & Gaffel produkter. Du finder vores kontrolhistorik her.